AMU-kursus

Vi har i øjeblikket problemer med tilmeldingen. Prøv igen efter kl. 14.00
Du kan også tilmelde dig ved at ringe til os på 33 88 09 00

CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning

Varighed

5 dage

Pris

Deltagerbetaling: 620 kr. Læs hvem der kan få tilskud. Fuld pris: 3.650,75 kr.

Er du i arbejde

Prisen med tilskud gælder for faglærte og ufaglærte, der er i job. Pris: 620 kr.

Har du en videregående uddannelse, skal du betale fuld pris. Pris: 3.650,75 kr.

 

Er du ledig

Den fulde pris betales af dit jobcenter.

Er du ledig i første ledighedsperiode og har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse skal kurset godkendes af din A-kasse. Ellers skal kurset godkendes af dit jobcenter

Adresse

Tuborgvej 177, 2400 København NV

Skolefag

CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning (47416)


Kursusbeskrivelse

Du kan udarbejde optimal operationsrækkefølge til flersidet bearbejdning på 3-akset CNC fræsemaskine. Du kan skifte til korrekt opspændingsudstyr, opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC fræsning. Du skal helst have lidt rutine i programmering, opstilling og produktion på CNC fræsemaskiner og erfaring med tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

 

Beskrivelse

Du kan programmere og fremstille komplekse emner på 3-akset CNC fræsemaskine herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning. Endvidere kan du skifte til korrekt opspændingsudstyr (skruestikke, fiksturer mv.), opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. Du kan yderligere indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer. Endelig kan du med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.

 

Kursusbevis

Du får et kursusbevis, hvis du efter underviserens vurdering har gennemført kurset med tilfredsstillende resultat. 

 

Kan tages som jobrettet uddannelse og er en del af pakke 131


Spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, så send gerne en mail til .
Eller fang os på 33 88 09 00.