-
Procesindustri og TeknologiGuld, Sølv og Ædelsten
-
Design, Medie og VelværeGuld, Sølv og Ædelsten
Gemmologi
Om kurset
På kurset får du en introduktion til gemmologi med fokus på identificering af ædelsten. Du lærer om ædelstenenes optiske og fysiske egenskaber samt de metoder og instrumenter, der anvendes til identifikation.
Du bliver introduceret til de mest anvendte gemmologiske instrumenter, herunder polariskop, spektroskop, refraktometer og mikroskop. Undervisningen kombinerer teori med praktiske øvelser, så du opnår en grundlæggende forståelse af instrumenternes funktion og anvendelse.
Derudover arbejder du med ædelstenenes fysiske egenskaber, såsom hårdhed, sprødhed og stabilitet, og deres betydning ved indfatning. Gennem praktiske øvelser opbygger du samtidig rutine i brugen af pincet og lup.
Målgruppe
Kurset henvender sig til faglærte og ufaglærte, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse inden for guld- og sølvsmedeområdet eller beslægtede virksomheder, der arbejder med ædelmetaller.
Udbytte
Efter kurset kan du:
- anvende grundlæggende metoder til identificering af ædelsten,
- benytte basale gemmologiske instrumenter, herunder polariskop, spektroskop, refraktometer og mikroskop,
- forklare instrumenternes funktion og anvendelsesområder,
- beskrive ædelstenenes optiske og fysiske egenskaber samt deres betydning ved indfatning,
- anvende pincet og lup sikkert og præcist i det praktiske arbejde.
Kursets moduler (AMU-fag)
- Gemmologi, identificering af ædelsten (47642)
Vælg hold og tilmeld dig
Gemmologi
Dato og tid: 21. september - 25. september 2026 kl. 08:15 - 15:39
Sted: 2400, Tuborgvej 177