Tilskud til kost og logi
Du kan få tilskud til kost og logi, hvis du bor mere end 60 km fra uddannelsesstedet og har overnattet uden for din bopæl mellem kursusdagene.
Læs mere om, hvordan du søger om tilskud.
Kost og logi
Du kan få tilskud til kost og logi, hvis du bor mere end 60 km fra uddannelsesstedet og har overnattet uden for din bopæl mellem kursusdagene.
Du får ikke tilskud til indkvartering og kost i weekender mellem to kursusuger.
Du skal opfylde følgende betingelser for at kunne få tilskud:
- Du skal være beskæftiget i Danmark som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
- Du må ikke have en uddannelse, der overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse med mindre din videregående uddannelse ikke har været anvendt inden for de sidste 5 år.
Du kan få godtgjort dokumenterede udgifter, dog maks. 550 kr. pr. overnatning.
Hvor kan jeg bo?
NEXT Uddannelse København har desværre ingen muligheder for at tilbyde overnatning. Du skal derfor selv booke overnatning og huske at få en kvittering på udgiften.
Sådan søger du tilskud
Du skal registrere dine udgifter elektronisk via SDBF.
Registrér dine udgifter i SDBF.
Du skal uploade kvitteringerne i systemet, så det er en god ide at have taget et billede af dem, inden du logger på.
Følg vejledningen, når du skal registrere dine udgifter i SDBF.
Du skal ansøge om tilskuddet inden for 4 uger efter dit kursus er afsluttet.
Tilskud udbetales af NEXT Uddannelse København til det kontonummer, du oplyser på blanketten.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Kursusservice på tlf. 3388 0900 eller mail kursus@nextkbh.dk.